Privatlivspolitik
Version 1.0 · Senest opdateret: 4. august 2026
1. Dataansvarlig
Asp Productions ApS, CVR-nr. 36708077, Raffinaderivej 20, 2300 København S, Danmark. KlangHaus er et handelsnavn for Asp Productions ApS. Kontakt om databeskyttelse: privacy@klanghaus.dk.
Vi er ikke forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver og har ikke gjort det; henvendelser besvares af ledelsen.
2. Hvilke oplysninger vi behandler, og hvorfor
2.1 Konto og login
- Oplysninger: navn, e-mailadresse, adgangskode (hashet), organisations-tilhørsforhold, roller, login-tidspunkter, sessions- og sikkerhedslogs, evt. 2FA-oplysninger.
- Formål: oprettelse og drift af din konto, adgangsstyring, sikkerhed.
- Retsgrundlag: GDPR art. 6, stk. 1, litra b (aftale) og litra f (legitim interesse i sikker drift og misbrugsforebyggelse).
2.2 Brug af Grundtone Studio
- Oplysninger: dine projekter, tokens og konfigurationer i det omfang de indeholder personoplysninger (typisk gør de ikke), medlemslister, audit-log over handlinger (hvem gjorde hvad hvornår), API-nøgle-metadata.
- Formål: levering af tjenesten, versionshistorik, sporbarhed og sikkerhed.
- Retsgrundlag: art. 6, stk. 1, litra b (aftale) og litra f (legitim interesse i sporbarhed og sikkerhed).
2.3 Betaling og fakturering
- Oplysninger: faktureringsnavn og -adresse, momsnummer, plan- og betalingshistorik, maskeret kortinformation (f.eks. korttype + sidste 4 cifre). Fuld kortdata behandles alene af vores betalingsformidler (Stripe) — vi opbevarer den aldrig selv.
- Formål: opkrævning, fakturering, bogføring, momsafregning.
- Retsgrundlag: art. 6, stk. 1, litra b (aftale) og litra c (retlig forpligtelse — bogførings- og skattelovgivning).
2.4 Support og henvendelser
- Oplysninger: din henvendelse og de oplysninger, du selv giver.
- Formål: at besvare og dokumentere henvendelsen.
- Retsgrundlag: art. 6, stk. 1, litra b eller f.
2.5 Fejllogning og drift
- Oplysninger: tekniske fejl-events (kan indeholde bruger-id og IP-adresse), driftsmetrikker. Fejlrapporter sendes fra din browser direkte til vores fejlrapporterings-leverandør (Sentry, EU-region). Der sættes ingen cookies, og oplysningerne bruges ikke til at følge dig på tværs af websteder.
- Formål: fejlfinding og stabil drift.
- Retsgrundlag: art. 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i fejlfri drift). Fejldata opbevares kortvarigt (se afsnit 7).
2.6 Statistik (Matomo) og markedsføring — kun med samtykke
- Statistik: vi indsamler i dag ingen statistik om din brug af Studio. Aktiverer vi det senere, sker det med en selv-hostet løsning (Matomo), og kun efter dit samtykke — som til enhver tid kan trækkes tilbage med samme lethed.
- Markedsføring (nyhedsbreve mv.): kun med dit forudgående, aktive samtykke, jf. markedsføringslovens § 10. Samtykke er aldrig en betingelse for at bruge tjenesten og bundtes aldrig med accept af vilkår.
- Retsgrundlag: art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Vi bruger ingen tredjeparts-tracking. Vores bot-beskyttelse (ALTCHA) er selv-hostet og sætter ingen tredjeparts-cookies.
3. Hvor oplysningerne kommer fra
Vi indsamler oplysningerne fra dig selv og fra din brug af tjenesten. Er du oprettet som medlem af en organisation af en anden (f.eks. din arbejdsgiver eller den kunde, der har inviteret dig), har vi modtaget dit navn og din e-mail fra denne organisation (art. 14-situation) — organisationen er selv ansvarlig for at have grundlag for at invitere dig.
4. Roller: hvornår er vi dataansvarlig / databehandler?
- For konto-, betalings-, support- og driftsdata er vi dataansvarlig.
- For indhold vores B2B-kunder lægger i tjenesten (f.eks. deres slutbrugeres data i kunde-styrede projekter) er kunden dataansvarlig, og vi er databehandler efter en databehandleraftale (art. 28).
5. Videregivelse
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi videregiver alene til: (a) vores databehandlere (afsnit 6), (b) offentlige myndigheder hvor vi er retligt forpligtet, (c) vores revisor/rådgivere under fortrolighed, og (d) betalingsformidleren Stripe, der for selve betalingstransaktionen tillige er selvstændig dataansvarlig (f.eks. til svindelforebyggelse efter egne regler).
6. Databehandlere (underleverandører)
Listen er verificeret mod vores faktiske systemer. Se også vores databehandleraftale, hvis du er erhvervskunde.
| Leverandør | Ydelse | Etablering | Datalokation | Overførselsgrundlag |
|---|---|---|---|---|
| UpCloud Oy | Server-hosting (inkl. vores self-hostede statistik/support-systemer) | Finland | EU | — (EU) |
| BunnyWay d.o.o. (bunny.net) | CDN, DNS | Slovenien | EU | — (EU) |
| Stripe Payments Europe, Ltd. | Betalinger | Irland | Globalt inkl. USA (ingen EU-only-residency hos Stripe) | EU-US Data Privacy Framework m/ SCC-fallback |
| Postmark (ActiveCampaign) | Transaktionel e-mail (adgangskode-nulstilling, invitationer m.v.) | USA | USA | EU-US Data Privacy Framework (ActiveCampaign er DPF-certificeret) m/ SCC'er i databehandleraftalen |
| Sentry (Functional Software, Inc.) | Fejllogning | USA | EU-region (Frankfurt, inkl. backups); US-support-adgang mulig | DPF m/ SCC-fallback |
| Proton AG | Virksomheds-e-mail (support-postkasse) | Schweiz | CH/EU | Tilstrækkelighedsafgørelse (Schweiz) |
Vimeo er fjernet fra listen: bruges ikke i Studio (kun andre produkters video-flader — genbesøges ved deres launch).
Den til enhver tid gældende liste findes på underleverandør-siden.
7. Opbevaring og sletning
| Kategori | Opbevaring |
|---|---|
| Kontodata | Så længe kontoen består; slettes ved kontosletning (art. 17-kaskade) og er ude af alle sikkerhedskopier senest 90 dage efter |
| Indhold (projekter/tokens) | Til ophør + 30 dages eksportvindue, jf. abonnementsvilkårene §12 |
| Audit-log | 12 måneder |
| Bogføringsmateriale (fakturaer mv.) | 5 år fra regnskabsårets udløb (bogføringsloven) |
| Fejl-events (Sentry) | Højst 90 dage |
| Support-korrespondance | 24 måneder |
| Samtykke-dokumentation | Så længe samtykket er aktivt + 3 år (dokumentation af lovlig behandling) |
8. Dine rettigheder
Du har efter GDPR ret til: indsigt (art. 15), berigtigelse (art. 16), sletning (art. 17), begrænsning (art. 18), dataportabilitet (art. 20) og indsigelse (art. 21), samt til at trække samtykker tilbage når som helst (uden at det påvirker lovligheden af behandling før tilbagetrækningen).
Sletning og eksport af din konto kan udføres direkte fra tjenestens selvbetjening. Øvrige henvendelser: privacy@klanghaus.dk. Vi svarer senest inden for en måned.
Vi træffer ingen afgørelser baseret udelukkende på automatisk behandling med retsvirkning for dig (art. 22).
9. Klage
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk. Vi vil dog sætte pris på først at få mulighed for at løse det.
10. Ændringer
Væsentlige ændringer af denne politik varsles pr. e-mail eller i tjenesten. Denne politiks version og dato fremgår øverst.